Glenco bag specialist-arbejde på ny fabrik i Kalundborg

Når Pronova BioPharma skal fremstille kapsler med Omega3-fedtsyre, så kræver det en særlig ekspertise inden for pharmaområdet. Det gælder ikke kun internt i virksomheden, men også hos dens leverandører. Den ekspertise har Glenco, der blandt andet har solidt kendskab til at arbejde med renrumsteknologi, hvor støv og fremmedlegemer ikke må være til stede.

Ikke mindst Glencos status som Systimaxpartner har gjort virksomheden til et oplagt valg til opgaven, der er løst i samarbejde med blandt andet Novo Nordisk Engineering, NNE, der har været rådgiver på projektet.

Norske Pronova BioPharmas nye fabrik i Kalundborg er allerede i gang. Udvidelsen med både kabling i kobber og fiber blev lavet, mens fabrikken blev sat i drift. I forvejen producerer Pronova BioPharma Omega3-fedtsyre på deres fabrik i Sandefjord.

Derfor var der også meget erfaring, der kunne trækkes på i forbindelse med projektet. Således har der fra starten også være stramme tidsterminer og meget høje krav til slutproduktet. En produktion af Omega3-fedtsyre efterlader ikke muligheden for et anlæg, der ikke fungerer, så alt har skullet være af bedste og mest solide kvalitet.

Derfor var det også Systi-maxprodukter, som NNE krævede i byggeriet. Hos Glenco er man Systimax-partner med godkendelse til selv at kvalitetsuddanne medarbejderne i Systimax-produkterne. Det gør, at både viden og erfaringen har været til stede hos Glenco fra starten af projektet – uden brug af underleverandører.

Den første produktion fra den nye fabrik forventes i første kvartal af 2010. Ifølge Pronova Pharma vil det nye anlæg bruge den nye tekno-logi, som allerede er installeret på Sandefjord anlægget i Norge.

Pronova BioPharma har i øjeblikket 94 ansatte på plads i Kalundborg. Når den nye fabrik er helt klar, vil den danske organisation beskæftige omkring 100 personer, der skal stå for en årlig produktion på 1.200 tons på Kalundborganlægget. Pronova BioPharma har sikret sig, at der på området er plads til yderligere udvidelse med nye anlæg. Det eksisterende anlæg er bygget i moduler og kan udvides med yderligere to moduler på 600 tons hver.

"Vi har været meget tilfredse med arbejdet i Kalundborg. Systimaxprodukterne er meget stabile og velegnede til denne type produktionsanlæg. Og med valget af produkter fra Systimax hele vejen igennem har Pronova BioPharma fået et kvalitetssystem, der holder langt ud i fremtiden", siger Thomas Fog fra Glenco.

Yderligere information:
Salgsingeniør i Glenco A/S, Thomas Fog,  tlf. 4633 8140, mail thf@glenco.dk

KONTAKT GLENCO landet rundt

AalborgSkiveÅrhusEsbjergHaderslevKoldingOdenseSlagelseKalundborgKobenhavnKastrup
short info
  • Pressekontakt
  • Tina Rauff Tonnesen
  • Marketing
  • E-mail:
  • trt@glenco.dk

PRESSE

BROCHURER/REFERENCER

NYHEDSARKIV