TERMOGRAFERING
En aftale om termografering kan være løsningen, hvis du vil undgå et nedbrud af dine vigtige installationer eller minimere risikoen for eksempelvis brand.
Med et termisk apparat kontrollerer vi, om dit udstyr har begyndende defekter som udvikler varme. Det kan f.eks. være transformerstationer, tavler, UPS-anlæg, generatoranlæg, maskinanlæg, kabelforbindelser, motorer, pumper m.m. Vi udfører de termiske målinger, mens dine anlæg er i drift. Du modtager en grundig rapport, udført af vores eksperter, som vi så efterfølgende vil gennemgå sammen.
Med termografering får du dokumentation for dit udstyrs tilstand og du kan efterfølgende tilrettelæge eventuelle renoveringer ved næste planlagte produktionsstop eller når det passer din virksomhed bedst.
Du kan også opnå forsikringsmæssige fordele – ofte falder din præmie og selvrisikoen nedsættes.