Gartneriet Økologihaven

Hvordan en energibesparelse på 44 % også førte til bedre urter

Vi har været teknikpartner for Gartneriet Økologihaven i mere end 30 år. Alligevel formår vi stadig at finde nye måder at blive endnu mere energieffektive. Vores seneste initiativ viste sig ovenikøbet at forbedre deres krydderurters smag og holdbarhed.

Et spirende partnerskab siden 1988

Gartneriet Økologihaven ligger i Bellinge lidt uden for Odense, og vi er stolte af at have samarbejdet med dem i så mange år.

Vi har været med, når de har bygget nyt igennem årene, og så har vi løbende serviceret dem med el-installationer, automation og vækstlys.

Hos Gartneriet Økologihaven har de en vision om at producere de bedste krydderurter med mindst mulig negativ miljøpåvirkning. Den vision er vi stolte over at gøre til virkelighed, for den flugter rigtig godt med vores egen ambition om at fremme den grønne omstilling med vores kunder, partnere og kolleger.

Bedre krydderurter og energibesparelse på 44 %

I 2023 skiftede vi armaturer i deres produktionshaller ud med højteknologiske LED-lys. Det betyder, at Gartneriet Økologihaven nu bruger 44 % mindre energi på at dyrke en plante.

LED-lyset havde også en anden positiv effekt. Gartneriet har nemlig oplevet, at deres krydderurter har forbedret sig markant siden skiftet til LED, og det skyldes at LED-lamperne har et andet lysspektrum. Det giver krydderurterne lige så gode vækstbetingelser året rundt, som der er om sommeren.

De bedre vækstbetingelser gør, at urterne vokser sig stærkere og mere smagfulde, og at krydderurterne kan holde endnu længere.

Så udover at spare penge og være bedre for klimaet, kan Gartneriet Økologihaven nu også levere endnu bedre krydderurter, der har længere holdbarhed og dermed mindsker madspild.

Skiftet til LED-belysning har simpelthen været en positiv investering hele vejen rundt. Det har mindsket forbruget og klimaaftrykket, og forbedret gartneriets kerneprodukt - de nu endnu mere smagfulde krydderurter.