Københavns Lufthavn

Næste destination for et 50-årigt samarbejde: Net Zero drift 2030

Der er mere end 80.000 rejsende per dag i Københavns Lufthavn. Og det er mennesker, der gerne vil hurtigt videre. Det stiller krav til, at de tekniske installationer bare spiller - og det har vi hjulpet lufthavnen med i mere end 50 år. Opførsel og vedligehold, og nu med et særligt skarpt fokus på den grønne omstilling.

Mere end 50 år på en af Danmarks største arbejdspladser

I mere end 50 år har vi været med til at opføre, drifte og vedligeholde tekniske installationer i lufthavnen. Og der skal være ingen tvivl om, at den tillid gør os meget stolte, for udover at være en stor arbejdsplads, hjælper Københavns Lufthavn mere end 80.000 rejsende videre hver eneste dag. Det er et ansvar, der stiller krav - også til de tekniske installationer.

Det mangeårige samarbejde betyder også, at vi har en hel afdeling i lufthavnen. Det vil sige, at vi har folk, der udelukkende arbejder for lufthavnen, selvom de bærer Kemp & Lauritzens logo på deres tøj.

En af de folk er Henrik Nielsen, der er formand for afdeling CPH. Han har arbejdet for os i 39 år og været i lufthavnen siden 1984:

"Samarbejdet med CPH har altid været godt. Vi har været her i så mange år, så de ved, hvad vi er gode til, og vi ved, hvad vi kan hjælpe bedst med. Så derfor kan man hjælpe hinanden."

Samarbejdet med CPH har altid været godt. Vi har været her i så mange år, så de ved, hvad vi er gode til, og vi ved, hvad vi kan hjælpe bedst med. Så derfor kan man hjælpe hinanden.

Henrik Nielsen

Formand i Kemp & Lauritzens afdeling CPH

Henrik fortæller videre:

"Vi går op i kvaliteten er i top og vi prøver på altid at gøre vores ypperste. Når vi arbejder fast for en kunde som Københavns Lufthavn, møder vi dem jo igen om mandagen. Så vi har altid rene linjer."

Fokus rettet mod den grønne omstilling

Københavns Lufthavn har et mål om at være net zero drift i 2030. Og vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe dem på den rejse. Det kan for eksempel være ved at gøre noget så konkret som at udskifte al belysningen til LED, fortæller Henrik Nielsen:

”Vi har lavet banearbejde herude siden 70’erne, men det er først nu, vi laver LED-belysning. Jeg tror, vi har skiftet et par tusinde lyskilder allerede. Fra halogen til LED-lys for at nedbringe energiforbruget med 70%. Det er jo levetiden. Før i tiden skulle man skifte lyskilden oftere, det skal man ikke nu på samme måde. Så udskiftning fra halogen til LED er jo en del af den grønne omstilling, fordi Watt-forbruget bliver mindre og så bliver klimaaftrykket mindre.”

Udskiftning fra halogen til LED er jo en del af den grønne omstilling, fordi Watt-forbruget bliver mindre og så bliver klimaaftrykket mindre.

Henrik Nielsen

Formand i Kemp & Lauritzens afdeling CPH

Rasmus Lundsbjerg, Head of Energy i Københavns Lufthavn, sætter også ord på samarbejdets betydning for at lufthavnen kan nå net zero-målet:



”Elforbruget er en betydelig del af vores energiforbrug i lufthavnen. Her arbejder vi med at reducere og optimere vores energiforbrug gennem forskellige indsatser. Her er Kemp & Lauritzen en vigtig samarbejdspartner, som kender og forstår lufthavnen rigtig godt.”

Kemp & Lauritzen er en vigtig samarbejdspartner, som kender og forstår lufthavnen rigtig godt.

Rasmus Lundsbjerg

Head of Energy i Københavns Lufthavn